Undervisning i fortælling

Hvordan husker man sin historie?

Hvordan opbygger man dramaet?

Hvordan fortæller man dialog?

Hvordan får man publikum til at se det for sig som en film?

Hvordan bruger man kropssprog?

Kan man også lave sine egne fortællinger?

Jeg underviser i fortælling i mange sammenhænge:

– på pastoralseminariet, hvor nyuddannede præster skal have fortælling med i deres værktøjskasse,

– i fortællekredse, hvor rutinerede fortællere gerne vil nørde med de der små ting, der gør hele forskellen

– På højskoler, hvor personalet afholder pædagogisk dag og vil skærpe deres fortælleevner,

– I børnehuse, hvor pædagogerne gerne vil bruge fortælling i det pædagogiske arbejde

– og på kurser for grønne begyndere, der aldrig har prøvet at fortælle før, men er fascinerede af fortælling og gerne vil prøve kræfter med det.

Kontakt mig, hvis I er en gruppe, der gerne vil have et fortællekursus.

Eller tilmeld dig Beretterakademiets årlige fortællekursus – det ligger som regel i efteråret, og har Kari Brinch og mig som undervisere. Datoen for kurset i 2022 er endnu ikke fastlagt, men send en mail, så skriver vi dig op, og kontakter dig, når vi har datoen.