Jeg er på forfatterbesøg på Thyregod skole. I aulaen er børnene fra to årgange ved at blive samlet. En af lærerne kommer hen til mig. “Nogle af børnene kan godt blive urolige,” siger hun. “Men du siger bare til, hvis det bliver for meget.”
Jeg smiler og siger, at det skal jeg nok klare, og så kigger jeg på børnene. Jeg kan godt se det. Der er lidt skubben og småskænderi her og der. Jeg må hellere lægge hårdt ud.
“Er der nogen af jer, der har været ved Vesterhavet?”
Det har de allesammen. Det direkte spørgsmål har givet nogenlunde ro. Der er en enkelt elev, der har trukket hættetrøjen op og sidder og sparker med fødderne. En lærer sætter sig ved siden af og ser hvast på ham.
“Så har I også set de høje, høje skrænter, der ligger ud til stranden. Nogle steder er skrænterne måske 50 meter høje. Og når det stormer fra vest, så rammer bølgerne ind på skrænterne, og så suger de sand ud af skrænten nede ved foden af dem – og til sidst, så falder det øverste stykke af skrænten ned. Der er nogle steder, hvor havet æder en hel meter af kysten hvert år. Og hvis der nu ligger et hus deroppe, øverst på skrænten – så styrter det jo med ned, når skrænten falder i havet.”
På bagerste række har tre drenge indstillet øjnene på uendeligt og foldet armene over brystet. De skal i hvert fald ikke vise, at de hører efter. Til gengæld er drengen med hættetrøjen holdt op med at sparke med fødderne, og han kigger op på mig under kanten af hætten.
“Og der var sådan et hus, der lå alleryderst på toppen af en høj skrænt. Det var bygget af en mand, som var meget bange for tyve og røvere. Det var derfor, han havde lagt huset der. Så var han sikker på, at der ikke kunne komme tyve fra havsiden. For skrænten var meget høj og helt lodret. Ingen kunne klatre op …”
Der er fuldstændig ro. Alle lytter.
Selvfølgelig er det ikke ALTID, det lykkes. Der er børn, som er så udfordrede, at de skal have mere tid og mere ro omkring sig, før de kan give sig selv lov til at overgive sig til historiefortællingen. Men fortælling kan altså noget i forhold til de urolige børn – ja, og også alle de rolige, for den sags skyld.
Jeg afholder gerne fortælling for store grupper af børn – en årgang, hele mellemtrinnet, eller hvad der nu passer ind i skolens program.
Det kan være i forbindelse med, at eleverne har læst en af mine bøger og nu skal have forfatterbesøg – eller det kan være som et fortællearrangement i forbindelse med en emneuge (Så fortæller jeg historier, der passer til jeres emne).
Varighed: Efter aftale.
Pris: 5000 kr.
-Og for den pris kan I have mig hele dagen, hvis det skulle være. Jeg laver gerne fortælling for flere grupper af børn, og det kommer ikke til at koste ekstra – bare I samler det på én dag.