The text will be show in the top bar to the left (html allowed).

Foredrag og fortælling for voksne

Trone og trods

‘Biskoppen stænkede brudesengen med vievand og velsignede den. Bukkende trak han og resten af følget sig tilbage. Kongen så sultent på sin brud …’

Vi er i 1193. Den danske prinsesse Ingeborg bliver gift med den franske konge Philip August. Men noget går galt på brudenatten, for næste dag forstøder den franske konge sin unge brud og sender hende hjem. Men Ingeborg nægter at rejse. Hun er Frankrigs dronning nu! Basta!

Det bliver starten på 20 års skilsmissedrama. En helt utrolig historie fyldt med drama, beskidte kneb, bandlysning og stædighed. Og så er den ovenikøbet sand!

Varighed: 60 min. Kan efter aftale udvides til 2 x 45.

Pris: 4000 kr. + transport.

”… Det er en stor oplevelse at høre Esther Rützou fortælle. I Haarby præstegård hørte vi Esther Rützou fortælle en historisk beretning, ’Trone og Trods’ om dronning Ingeborg af Danmark. Den blev fortalt med stor indlevelse, og vi tilhørere fik en dejlig oplevelse samt en del historisk viden.” (Hanne Ploug-Sørensen, Haarby menighedsråd.)


At forvalte sine talenter

Ridefogeden var klar til at tage imod, da Nådigfrøkenen steg ud af vognen på Østrupgaards gårdsplads. Han regnede ikke med, at det blev et langt besøg. Herskabet plejede jo ikke at interessere sig for Østrupgaard …’

I slutningen af 1600-tallet går den ene adelige familie efter den anden konkurs. Krigens hærgen, misvækst og især dette uhørte nye krav om, at adelen skal betale skat, tvinger dem i knæ. Men da den højadelige Karen Brahe overtager et misligholdt gods på Fyn, evner hun at forvandle den til en virkelig god forretning – samtidig med at hun højner levevilkårerne for sine fæstebønder, laver skole for godsets børn, opretter ‘jomfrukloster’ for fattige adelsfrøkener og læser bøger. Mange bøger!

Varighed: 60 min.

Pris: 4000 kr.

Du er så enestående fantastisk – det drejer sig om timing, opbygning m.m. men ikke mindst indhold. Tusind tak for en storslået aften i går …’ (M.L. Kjær)


Dengang jeg blev morder

– og andre historier fra min krøllede hjerne.

En mosaik af kortere historier, som indbyder til såvel latter som eftertanke. Nogle historier er sande, andre er det rene løgn. Men det er op til publikum at finde ud af, hvad der er hvad.

Varighed: 60 – 90 min. eller efter aftale

Pris: 4000 kr + transport.

‘Det kan virkelig anbefales at komme og lytte. En forrygende historie!’ (A. Krarup.)


En meget lang næse

– og andre historier fra Evald Tang Kristensens samling.

I slutningen af 1800-tallet travede Evald Tang Kristensen den jyske hede tynd for at lytte til – og nedskrive – eventyr, sagn, skæmtehistorier og viser. Hans arbejde for bevarelse af af de folkelige fortællinger er internationalt anerkendt. I dette foredrag fortæller jeg en række af de sjoveste historier – og lidt om indsamleren og de mennesker, han mødte på heden.

Varighed: 60 – 90 min. eller efter aftale

Pris:  4000 kr. + transport.


Det forjættede land

Zwi var 17 år, da han tog toget fra Frankfurt til Pejrup på Fyn. Da han krydsede grænsen til Danmark, blev hans pas stemplet med et stort J. Det betød, at han tilhørte ‘den jødiske nation’ og ikke kunne vende tilbage til Tyskland. Men det havde Zwi nu heller ingen planer om …   

Krystalnatten 1938 sender bølger af rædsel og afsky ud over alle nabolande. Det er tydeligt for enhver, at den jødiske del af Tysklands befolkning står overfor forfølgelse og mulig udryddelse. Og de jøder, der ikke er blevet sat i fængsel eller koncentrationslejr, får travlt med at forlade Tyskland.

Den danske regerings reaktion på Krystalnatten er at lukke de danske grænser for jødiske flygtninge. For man vil ikke ophidse den store nabo mod syd. Og tænk lige over det: Der er 6.000.000 jøder i det tyske område! 6.000.000 – jamen, så mange kan Danmark jo ikke rumme. Og man har jo også sin egen befolkning at tænke på. Der er udbredt arbejdsløshed i landet. Så skal sådanne nogle fremmede nogen jo ikke komme her og tage arbejdet fra danskerne. Og forresten løser flygtningeproblemet sig sikkert af sig selv …

Men en enkelt kvinde, Thora Daugaard – et menneske uden fornemmelse for diplomati – sætter sig for at redde i det mindste nogle af de tyske jødiske børn til Danmark.

Varighed: 60 min.

Pris: 4000 kr. + transport.