Da kvinderne tog kjolen på

Den 28. april 1948 går en biskop foran tre ordinander op gennem Odense Domkirke.
Det er en stor dag for de tre teologer, som er i færd med at blive ordineret som præster i den danske folkekirke. Faktisk en større dag, end man umiddelbart skulle tro. De tre ordinander er nemlig kvinder. De første kvinder i verden som vil blive ordineret som præster i en kristen kirke. 
Forud er gået mange, mange års kamp for at tilladt kvindelige præster i folkekirken. 

Fortællingen om de første kvindelige præster, er en fortælling om kald, om mod og om stædighed. Det er fortællingen om at tage sin tro alvorligt – hvad enten man er for eller imod, og det er selvfølgelig også et stykke ligestillingshistorie, selvom de, der var involverede dengang, gjorde deres yderste for at nedtone dette aspekt.

Målgruppe: Voksne

Varighed:  45 min + mulighed for diskussion bagefter

Pris: 4000 kr.

“… Det blev rigtig godt. Morsomt, rørende, oplysende og tankevækkende. Vi i Kværndrup kan anbefale fortællingen ‘ Da kvinderne tog kjolen på’ på det varmeste …” (Lykke Chetronoch, organist)

Thora Daugaards jødebørn

Zwi var 17 år, da han tog toget fra Frankfurt til Pejrup på Fyn. Da han krydsede grænsen til Danmark, blev hans pas stemplet med et stort J. Det betød, at han tilhørte ‘den jødiske nation’ og ikke kunne vende tilbage til Tyskland. Men det havde Zwi nu heller ingen planer om …

Krystalnatten 1938 sender bølger af rædsel og afsky ud over alle nabolande. Det er tydeligt for enhver, at den jødiske del af Tysklands befolkning står overfor forfølgelse og mulig udryddelse. Og de jøder, der ikke er blevet sat i fængsel eller koncentrationslejr, får travlt med at forlade Tyskland.

Den danske regerings reaktion på Krystalnatten er at lukke de danske grænser for jødiske flygtninge. For man vil ikke ophidse den store nabo mod syd. Og tænk lige over det: Der er 6.000.000 jøder i det tyske område! 6.000.000 – jamen, så mange kan Danmark jo ikke rumme. Og man har jo også sin egen befolkning at tænke på. Der er udbredt arbejdsløshed i landet. Så skal sådanne nogle fremmede nogen jo ikke komme her og tage arbejdet fra danskerne. Og forresten løser flygtningeproblemet sig sikkert af sig selv …

Men en enkelt kvinde, Thora Daugaard – et menneske uden fornemmelse for diplomati – sætter sig for at redde i det mindste nogle af de tyske jødiske børn til Danmark.

Varighed: 60 min.

Pris: 4000 kr. + transport.

Katekismuskuppet

– Da reformationen ramte Fyn.

Mens Rigsrådet nøler med at udnævne en ny konge, og ‘Grevens fejde’ raser over landet, står hjælpepræsten Sadolin i Odense og holder fast i de religiøse tøjler. Han er overbevist Lutheraner og en sand stridsmand for Vorherre. Våbnet i striden er en bog: Luthers Katekismus.

Fortælleforestillingen ‘Katekismuskuppet’ trækker linjer fra Luthers liv og lære til den helt lokale reformation på Fyn. Reformationen er både et politisk og et religiøst opgør. Handelsinteresser og religiøse overbevisninger blandes med ønsket om magt og ære.Midt i denne vrimmel af krigeriske gejstelige og kampklare kongsemner står fortælleren, Esther Rützou, og holder fast i de historiske tråde. Beretningen om reformationen på Fyn serveres med et humoristisk glimt, og med stor historisk indsigt, så det vanskelige stof bliver levende og konkret.

Målgruppe: Voksne.

Varighed: 60 min.

Pris: 4000 kr.

“… Esther Rützou er en af landets dygtigste historiske fortællere. Alle detaljer er grundigt researchet. Stoffet iscenesættes med sans for drama og humor. Der males billeder i hovederne på tilhørerne, og når de går fra forestillingen, er det med oplevelsen af både at have været godt underholdt og at have fået noget at vide …” (Fra Fyns Stifts hjemmeside.)


Det stædige æsel, de måbende får og de vise kameler

Et anderledes krybbespil.
Her er det dyrene fra juleevangeliet, der er i fokus.
Julius vil gerne vide, hvorfor vi fejrer jul hvert år.
Far siger, at det er på grund af noget, der skete den allerførste jul.
Så Julius må spørge det stædige æsel, som bar Maria til Betlehem, de måbende får, som står og stirrer op på himlen, hvor stjernen og englene lyser, og de vise kameler, som er på vej til Betlehem med gaver.
De forskellige dyr kommer med hvert deres bud på, hvorfor vi fejrer jul – og måske rammer de ikke helt rigtigt, men heldigvis står den enfoldige ko i stalden og kan sætte tingene på plads.
Ord, musik og dans veksler igennem fortællingen – og publikum inviteres til at synge og danse med.
Fortællingen er udviklet til Faaborg Kirke og retter sig mod børnehaver og indskolingen, og kan også opføres som et anderledes krybbespil med f.eks. minikonfirmander.

Målgruppe: børn fra 3 – 9 år

Varighed: 35 min

Pris: 4000 kr. + transport

OBS: jeg opfører gerne forestillingen to gange samme dag for to forskellige børnegrupper til samme pris.

Få et smugkig!

Jeg har lavet videouddrag af tre af mine mest populære forestillinger.

Dem skal du da se!

Udfyld formularen og klik på knappen.

Samtidig bliver du skrevet op til mit nyhedsbrev, så jeg kan holde dig ajour med nyheder.