Dette tip handler om at fortælle spændende. Og det helt fantastiske ved dette tip er, at du ikke bare kommer til at fortælle mere spændende – du får også nemmere ved at huske historien, mens du fortæller, så du ikke risikerer at gå i stå.
Wow! Det er helt to ting på ét lille tip!

Jeg kalder det for ‘hvorfor-tippet’

Inden jeg kommer med tippet, skal vi lige forestille os en situation:
Du skal fortælle et eventyr.
Du har øvet dig. Du ved præcis, hvad der sker i eventyret.
Alligevel er du lidt utryg ved at skulle fortælle det. For hvad nu, hvis publikum allerede kender eventyret? Vil de så ikke kede sig, når du fortæller det?
Kan du overhovedet fortælle noget så enkelt og gennemtygget som et eventyr på en spændende måde?
Selvfølgelig kan du det!
Jeg har hørt mange fortællere fortælle eventyr. Også eventyr jeg kender forfra og bagfra. Nogle gange er de måske en lillebitte smule kedelige, men tit og ofte bliver jeg trukket ind i historien og føler mig virkelig godt underholdt, mens jeg lytter.
Det er fordi, disse fortællere benytter sig af det hemmelige tip! ’Hvorfor?’ Ja, altså, det er det, der er det hemmelige tip. Spørgsmålet ’Hvorfor’. Hvorfor sker der det, der sker? Hvorfor handler personerne, som de gør?
Hvis vi ved det, så kan vi bygge handlingen og personerne op på en mere interessant måde. 

Først handling:
Vi fortællere er rigtig gode til at fortælle en handling. Vi lærer den udenad, og så fortæller vi løs. Først sker der det, så sker der det, og så det – scenerne kommer som perler på en snor.

Men de skal ikke være perler på en snor.
De skal være trin på en trappe.

Hvert trin fører til det næste. Som regel fører trinnene mod KATASTROFEN. Der er en række udfordringer, der skal løses, hvis helten skal slippe levende ud af eventyret igen.

Hvis du kan fortælle eventyret som en proces, altså en trappe der ubønhørligt kører frem mod den totale undergang, så får du opbygget en spænding hos publikum – og lettelsen er stor, når helten trods alle ods klarer opgaverne og ender med prinsessen og det halve kongerige.

For at gøre det, skal du stille spørgsmålet: Hvorfor sker der det? Hvordan hænger det sammen med det, der lige er sket?

Jeg tager ’Rødhætte og Ulven’ som eksempel:
Trin 1: ’Du må ikke gå væk fra stien!” – Det er mors formaning til Rødhætte, da hun bliver sendt afsted. Og vi ved det jo godt: Når først en helt eller heltinde formanes om ikke at gøre en bestemt ting – så gør de det! Derfor sker …
Trin 2: Rødhætte forlader stien og går ud i skoven. Og derfor …
Trin 3: møder hun Ulven, som lokker oplysningerne om den syge Bedste ud af hende. Fordi Rødhætte fortæller Ulven om bedstemor …
Trin 4: Er det muligt for Ulven at overfalde Bedste og sluge hende i én mundfuld! Og da Rødhætte dukker op lidt efter, kan han også sluge hende. Men når man har slugt hele to mennesker, så er man meget mæt. Og derfor …
Trin 5: Falder ulven i en dyb søvn, og det gør det muligt for jægeren at sprætte ham op og slippe Bedstemor og Rødhætte fri.

Trin 1 til 4 er trin på vej mod katastrofen. De er altså en lang spændingsopbygning, som kulminerer da Ulven også sluger Rødhætte.

Hvordan fortæller man denne spændingsopbygning frem?

Det gør man ved at fortælle ‘hvorfor’:

(Jeg holder også fortællekurser – hvis du er nysgerrig, kan du læse mere om det HER:)

Ulven, f.eks. Hvorfor æder Ulven ikke bare Rødhætte med det samme? Det ville da være meget nemmere, og hvis Ulven bare var en ulv, så var det det, den ville gøre.

Men denne ulv udsætter sin festmiddag.

Er det fordi, han vil have at vide, hvor Bedste bor, så han også kan æde hende?
Ja – men han truer ikke Rødhætte til at komme med oplysningerne. Han lokker dem ud af hende. Han lader som om, han er hendes ven. Og da han har fået oplysningerne, udsætter han igen det med at dræbe hende, og vælger at tage Bedste først. Da han endelig overfalder Rødhætte, er det forklædt som Bedste, så pigen kan blive rigtig forskrækket.

Han leger med sit bytte.

Man kan faktisk få myrekryb over hele kroppen ved at tænke over det. Lille Rødhætte har mødt en psykopat i skoven.

Det er altså Derfor!

Det fortæller jeg ved at lade ulvens psykopattræk skinne igennem i mit tonefald og kropssprog, når jeg siger dens replikker. Jeg kender godt nok ikke nogen psykopater personligt, men jeg tænker på de morderpsykopater, som tit optræder i amerikanske gyserfilm. Den der sukkersøde venlighed, mens de forbereder mordet – den kopierer jeg simpelthen i mit tonefald og mit kropssprog.

Fortalt på den måde, er ’Rødhætte’ ikke længere et ’husk at gøre hvad mor siger’-eventyr. Det er blevet til et psykologisk drama om en helt almindelig sløset teenager, der møder en psykopat og går sin egen undergang i møde. (Men reddes i sidste øjeblik af en usædvanligt velplaceret SSP-konsulent.)
Og det er da mere interessant! Det vil publikum også opleve – selvom de naturligvis ikke sidder og laver et stykke tekstanalyse og opdager, at skurken ikke bare er skurk, men psykopat. De føler bare en større uhygge, og dermed også en større forløsning, da historien ender godt.

Nå ja – og det med at huske historien?
Jamen, det kommer helt af sig selv! Når du ved, hvorfor tingene sker – og når du har bygget historien op som en proces, hvor det ene trin fører til det næste – så forsvinder de der farlige overgange, hvor vi kan gå i stå, fordi vi pludselig skal springe til noget helt andet i historien. Og skulle du alligevel gå i stå af ren og skær nervøsitet, så er det så nemt at komme på igen, fordi du kender baggrunden for handlingen.

(Fik jeg nævnt, at jeg afholder fortællerkurser? 🙂 Læs mere HER: )

(Eventyret har i øvrigt en parallel i historien ’Blåskæg’. Her bliver heltinden gift med en mand – det er så ham, der hedder Blåskæg. Han giver hende et bundt nøgler, som kan låse alle døre i hans hus op. Men der er én dør, hun ikke må låse op – for så dør hun!

Pigen er en artig pige, så hun åbner ikke døren.

Men så giver Blåskæg hende en bold. Hver dag, når han kommer hjem, spørger han, om hun har åbnet den forbudte dør, og hver dag undersøger han bolden nøje.

Hvorfor gør han det?
Jo, Blåskæg er så udspekuleret, at han sørger for hele tiden at pirre til pigens nysgerrighed, indtil hun ikke kan lade være med at åbne den forbudte dør. Han er en ægte psykopat. ’Du er selv ude om det – du overholdt jo ikke reglerne,’ kan han sige til hende, inden han slår hende ihjel. (Men bare rolig. Det ender godt. Det gør det altid i eventyr.)

Er du blevet nysgerrig efter at lære endnu mere om fortælling?

Så kan du overveje at melde dig til mit næste fortællerkursus.

Det kan du læse om HER

———————————————————————————

Få et smugkig!

Jeg har lavet videouddrag af mine mest populære forestillinger.

Dem skal du da se!

Udfyld formularen og klik på knappen.

Samtidig bliver du også skrevet op til mit nyhedsbrev.