The text will be show in the top bar to the left (html allowed).

Mine fortællinger

Liv i de lange næser

Jo, det giver mening. Hør her: Jeg fik en mail fra en pige på 10-11 år. Hun havde hørt mig fortælle, og nu skrev hun til mig, fordi der var en af historierne, som hun bare syntes var så god! Den skulle jeg skrive om til en bog, mente hun. Så alle kunne lære den historie at kende. Den historie, hun var så glad for, var 'De lange næser'. Og det forbavsede mig, for da jeg læste historien første gang, syntes jeg, at den var lidt kedelig. 'De lange næser' stammer fra en samling af danske eventyr, der blev samlet ind på den jyske hede i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Indsamleren hed Evald Tang Kristensen. Han var skolelærer, men brugte det meste af sin tid på at gå fra husmandssted til husmandssted og få folk til at fortælle. Han skrev omhyggeligt ned, hvad folk fortalte - så ordret som muligt. Det var i sidste øjeblik at denne indsamling af folkeeventyr fandt sted. Samfundet var ved at ændre sig, og det var ikke længere på mode at lytte til fortællinger. Adskillige af fortællerne havde ikke fortalt deres historier i mange år. Det var lige før, de ikke kunne huske dem. Og det kan man klart fornemme, når man læser historierne i Tang Kristensens samling. De er noget tørre og livløse. Så jeg var lidt nervøs, første gang jeg skulle fortælle Tang-Kristensen-historier. Sæt nu publikum syntes, de var kedelige. Det gjorde de ikke. De elskede dem og de grinte og grinte. Især af 'De lange næser'. Det har jeg tænkt meget over. Altså - historien er virkelig tør i bogen. Hvorfor er folk så så begejstrede, når jeg fortæller den? Hvad er det, der gør forskellen? Jeg er nået frem til, at forskellen er: MIG! Fortælleren. Den der tager et materiale og puster liv i det. Jeg tilfører historien drama med min stemme og mit kropssprog. Jeg giver personerne personlighed. Jeg trækker tilhørerne ind i handlingen. Måske tilfører jeg netop det til historien, som Tang Kristensens fortællere også gjorde, men som han ikke kunne skrive ned. Tonefald. Kropssprog. Mimik. Jo, jeg kunne sikkert godt skrive en bog, der var bygget over historien. Når nu hende pigen syntes, at den var så god. Men på den anden side: En bog er jo skriftlig. Og denne historie har det absolut bedst, når den er mundtlig.  

Ingeborg – en dronningeskæbne

"Biskoppen stænkede sengen med vievand og velsignede den. Bukkende trak hele følget sig tilbage. Kongen så sultent på sin brud ..." Vi er i 1193. Den danske prinsesse Ingeborg - søster til Valdemar Sejr - bliver gift med den franske konge Philip Auguste. Dagen efter brylluppet forstøder kongen sin brud og vil sende hende hjem. Men Ingeborg nægter at rejse. Hun er Frankrigs dronning nu! Basta! En helt utrolig historie fyldt med drama, beskidte kneb, bandlysning og stædighed - og så er den oven i købet sand! Jeg fortæller om Ingeborgs skæbne i min fortælling 'Trone og Trods' - og fortællingen er selvfølgelig - som alle mine historiske fortællinger - baseret på grundig research. Jeg har læst mange krøllede bogstaver, mens jeg har forberedt denne fortælling! Den franske konge Philip Auguste er en mand i sine følelsers vold. Han har været bedste venner - og måske mere end det  med Richard. Ham der senere får tilnavnet 'Løvehjerte'. Men nu er de blevet bitre fjender. Philip vil hævne sig - og hvad er bedre, end at indtage England og smide Richard ud? God ide. Det kræver bare en rigtig god flåde. Sådan en har danskerne. Og da Philips dronning lige er død (han er virkelig en forfulgt mand, er han,) og det vrimler med giftefærdige prinsesser i Danmark, skulle det vel nok være til at få danskerne til at låne sin flåde ud til et lille rask erobringstogt? Nej. Det er det ikke. Prinsessen kan han godt få, men flåden får han ikke. Den danske konge Knud d. 6. skal ikke have noget klinket med englænderne. Men prinsessen kommer, og samtidige kilder skriver samstemmende, at hun er blændende smuk, da hun stiger i land i Amiens. Det synes kongen også. Han beslutter, at brylluppet skal fremrykkes. Han vil have hende. Nu! Men så sker der noget - og det sker jo altså bag lukkede døre, så vi ved ikke, hvad - og lige efter kroningen af Ingeborg den næste formiddag, erklærer kongen, at han vil skilles. Richard udnytter lejligheden til at antyde, at Philip ikke har kunnet gennemføre samlejet, og tilbyder ondskabsfuldt sin hjælp med at få ægteskabet fuldbyrdet. Og på franske vinstuer synges smædesange om Philip og hans potensproblemer. Men der har ikke været potensproblemer, siger Ingeborg. Ægteskabet er fuldbyrdet, og der er ingen lovlig grund til at forstøde hende. Så hun bliver! Og så følger 20 år, hvor Ingeborg holdes i fangenskab på klostre og på borge, og hvor kongen gør alle mulige krumspring for at blive skilt fra hende - når han altså ikke har travlt med at forsøge at banke Richard - og hvor paven bliver mere og mere skarp i sine forsøg på at få den rebelske konge banket på plads. Det går så vidt, at Frankrig bliver lyst i band - og Philip overvejer at blive muslim for at slippe for den pavelige indblanding. Og så - efter 20 år - erkender kongen endelig, at han aldrig vil få den skilsmisse. At han hænger på Ingeborg. At han aldrig vil slippe af med hende. Hans børn har forresten besøgt hende - og de kan godt lide hende. Og folket elsker hende og har gjort hende til helgen. Der sker mirakler ved den borg, hun holdes fanget i. Og forresten er Richard død. Det har han rigtig godt af, den skiderik. Kongen tager til Ingeborgs fængsel. "Kan du tilgive mig?" spørger han. "Vil du med til Paris?" Ingeborg er storsindet. Hun tilgiver. Og så lever de sammen i fred og fordragelighed, indtil Philip dør. Ingeborg sørger for en storslået sjælemesse for ham. Det kan han nok have brug for, med alle de synder, han har på samvittigheden. Og det franske folk elsker hende stadig, og skønt hun aldrig blev helgenkåret, regnes hun med blandt de franske helgener. Fortællingen varer 60 min. - og kan udbygges med en lille fortælling om Valdemar Sejr, Ingeborgs bror, som hun elskede så højt, at hun skaffede ham en ny hustru, da hans dronning Dagmar døde. Den søde portugisiske prinsesse Bengerd ... Pris: 4000 kr. ”… Det er en stor oplevelse at høre Esther Rützou fortælle. I Haarby præstegård hørte vi Esther Rützou fortælle en historisk beretning, ’Trone og Trods’ om dronning Ingeborg af Danmark. Den blev fortalt med stor indlevelse, og vi tilhørere fik en dejlig oplevelse samt en del historisk viden.” (Hanne Ploug-Sørensen, Haarby Menighedsråd)  

Katekismuskuppet

Tænk at få stjålet sin menighed! Det sker en præst fra Tryggelev på Langeland, og tyveknægten er en luthersk prædikant, der er kommet helt fra Rudkøbing, og nu står der og prædiker for menigheden, så præsten slet ikke kan komme til. I fortællingen 'Katekismuskuppet' fortæller jeg om dengang, reformationen ramte Fyn. Om Peder Laurentsen fra København, der gør livet surt for prioren på klostret i Assens, om Sadolin fra Viborg, der udnytter biskoppens fravær til at udlevere Luthers katekismus til alle stiftets præster - og forlange at de bruger den. Og om den uheldige præst fra Tryggelev. Her er en liste over tidspunkter og steder, hvor man kan opleve forestillingen: 3/5: Odense Domkirke kl. 19. Gratis adgang 9/5: Haastrup Forsamlingshus kl. 19.30. Entre: 30 kr. for ikke-medlemmer af Haastrup Foredragsforening. Kaffe: 40 kr. 17/5: Oure Konfirmandsal kl. 15. Gratis adgang 28/5: Svanninge konfirmandstue kl. ca. 12.45 - Arrangementet indledes med gudstjeneste kl. 11 i kirken og derefter Lutherfrokost i præstegården. Tilmelding nødvendig senest d. 22/5 til sognepræst Vibeke Hammerum (se Svanninge kirkes hjemmeside for kontaktoplysninger.) 18/6: Skellerup konfirmandhus kl. 15 - Arrangementet indledes med gudstjeneste i kirken kl. 14 efterfulgt af kaffe og kage i konfirmandhuset. 11/8: Drejø kirke kl. 17. Gratis adgang. 6/9: Jordløse lære-værested kl. 19.30. Gratis adgang 7/9: Rudme friskole kl. 19.30. Gratis adgang 8/9: Dyrup kirke kl. 14.30 Gratis adgang. 8/9: Gerskov kirke kl. 19.30 Gratis adgang. 9/9: Vester Aaby kirke kl. 10.30 Gratis adgang. (I telt midt i byen.) 9/9: Nr. Broby kirke kl. 15. Efter fortællingen er der kaffe og aftensang i kirken. 27/9: Stenstrup konfirmandstue kl. 19. Gratis adgang 24/10: Diernæs kirke kl. 19. Gratis adgang. 12/11: Vejstrup Valgmenighed kl. ca. 12. (Gudstjeneste kl. 11, derefter frokost med fortælling.) 31/10: Tved Kirke kl. 19. Gratis adgang 21/11: Nr. Lyndelse kirkesal kl. 19.30 Efter fortællingen er der kaffe og mulighed for at stille spørgsmål.  

At få en historie ned på ét minut

TV2 vil have en fortælling ”Og så vil vi gerne have en lille historie,” siger journalisten fra TV2 i telefonen. Han har ringet mig op for at få mig i studiet senere på dagen og fortælle om ’Story Slam’. ”Joe,” siger jeg, ”sådan en fortælling plejer jo at tage omkring 5 minutter ...” ”Nej, så lang tid har vi ikke! siger journalisten forskrækket. Man kan næsten høre, hvordan han slår 7 kors for sig. ”Hvad siger du til ét minut?” Jeg sagde ja – selvom jeg vidste, at jeg ville få svært ved det, for helt ærligt: at fortælle en hel historie på kun ét minut, det er altså en udfordring. Hvad havde jeg oplevet, som kunne give stof til en kort historie? Jo – der var jo dengang, hvor jeg, sammen med min familie, tog skiliften til fjeldets top. Da vi nåede op, viste det sig at være så tåget, at vi ikke kunne finde pisten ned igen. En fortælling om en skitur Vi var begyndere på alpinski, og vi skulle tage stoleliften op til toppen af fjeldet for første gang, men da vi gjorde det, nåede vores datter ikke med! Hun stod altså tilbage nede ved skicentret, mens vi forsvandt op i tågen. For der var tåget på fjeldet. Så tåget, at liften blev standset, efter at vi var kommet op. Vores datter kunne altså ikke følge efter. Og inden vi havde fået taget os sammen til at glide ned ad alpinbakken, var tågen blevet så tæt, at vi ikke kunne se, hvor pisten var. Vores yngste søn, som var med på fjeldet, var bange for at vi skulle falde ud over en kant og slå os ihjel. Det endte med at vi forvildede os ud på en langrendsløjpe, der i en lang, blød bue førte rundt om fjeldet og ned til det ventende barn, der heldigvis stadig var på skicenteret. At forkorte en fortælling Den historie besluttede jeg at fortælle på ét minut. Og jeg gik i gang med at forkorte og rette til. Den glemte datter nede på skicentret skulle selvfølgelig med. Og vores søn, der var bange for at styrte ned. Og tågen – den skulle i hvert fald også beskrives. Da jeg syntes, den var færdig, tog jeg tid. Den var dejligt kort – lad os se ... TRE MINUTTER! Jamen, hvad skulle jeg skære af? Hvordan skulle jeg korte den ned? Den ventende datter blev skåret fra. Det gav 30 sekunder. Derefter fjernede jeg både min mand og min søn fra historien – det gav også 30 sekunder. Og så gik jeg ellers i gang med at skære i beskrivelsen af fjeldet og tågen og ensomheden deroppe. Det lykkedes til sidst. Historien kom ned på 56 sekunder. Du kan se resultatet her, og forestille dig, hvor god historien havde været, hvis der havde været bare 30 sekunder til at beskrive fjeldet og ensomheden, og bare 30 sekunder til at beskrive min angst ved at have efterladt et barn helt alene ved skicenteret og ikke kunne finde ned til hende igen.   https://youtu.be/QirhylAfzas

‘Det stædige æsel, de måbende får og de vise kameler’

  Juleforestilling for børn Julius vil gerne vide, hvorfor vi fejrer jul hvert år. Far siger, at det er på grund af noget, der skete den allerførste jul. Så Julius må spørge det stædige æsel, som bar Maria til Betlehem, de måbende får, som står og stirrer op på himlen, hvor stjernen og englene lyser, og de vise kameler, som er på vej til Betlehem med gaver. De forskellige dyr kommer med hvert deres bud på, hvorfor vi fejrer jul - og måske rammer de ikke helt rigtigt, men heldigvis står den enfoldige ko i stalden og kan sætte tingene på plads. Ord, musik og dans veksler igennem fortællingen - og publikum inviteres til at synge og danse med. Fortællingen er udviklet til Faaborg Kirke og retter sig mod børnehaver og indskolingen, og kan også opføres som et anderledes krybbespil med f.eks. minikonfirmander.  

Hør en historie

For nogle år siden deltog jeg i et projekt sammen med Beretterakademiet. Vi fortalte historier for et hold billedkunstelever på Faaborg Gymnasium. Efterfølgende lavede de billeder inspireret af vores historier, og så kom vi tilbage, så billederne og lavede nye historier ud fra dem. Denne fortælling 'Søvnløs' er en af disse historier. Du kan se den på videoen herunder.

Fortællekursus på Fyn

Vil du lære at fortælle historier, så publikum glemmer tid og sted? Så start med dette kursus, hvor der både arbejdes i grupper og er plads til individuel coaching. Fortællekursets indhold:   Vi vil arbejde med de forskellige fortælletekniske greb, der gør en fortælling god. Pauser, tonefald, mimik. Vi vil se på, hvordan man skaber billeder i hovedet på tilhørerne, og vi vil arbejde med dialog og drama. Kurset bliver en blanding af gruppeøvelser og coaching af den enkelte fortæller. Deltagerne bedes medbringe en (kort) fortælling, de gerne vil arbejde med. Det kan være et eventyr, en løgnehistorie eller en erindring. Kursus for både øvede og begyndere Vi tilpasser øvelserne, så de passer til dit individuelle behov, og der bliver plads til at coache hver enkelt, så alle får det maksimale udbytte af kurset. Fortællekursets undervisere Underviserne er to garvede fortællere: Esther Rützou og Kari Brinch. Esther Rützou er medlem af Beretterakademiet - en professionel fortællegruppe, der fortæller på begge sider af Øresund. Esther står bag 'Faaborg Fortællescene' og har erfaring med at fortælle for både børn og voksne, ligesom hun ofte underviser på forskellige fortællekurser. Kari Brinch er medlem af Besttellers og derudover formand for Fortællere i Danmark. Kari ejer firmaet 'Storytale', som tilbyder historiefortælling, undervisning i fortælling og konsulentbistand til udvikling af manuskripter og shows. Alt det praktiske: Tidspunkt: 28/10 kl. 10 - 16 og 29/10 kl. 10 - 15 Sted: Ringe Bibliotek, Algade 40, 5750 Ringe Pris: 1500 kr. Tilmelding: esther.rutzou@gmail.com  

Fortæller på Vilde Vulkaner

"Uden for huset stod den gamle mand med sit jagtgevær. Han sigtede lige imod dem ..." Hvert år er Vordingborg vært for en af Danmarks største festivaler - en festival kun for børn. Vilde Vulkaner hedder den. Der er plads til 11.000 børn og et par tusind pædagoger. Der er musikscene, hvor store danske navne spiller, der er tivoli, der er legeland med hoppeborge - og så er der mig. Fortælleren. Jeg sidder i 'Læseoasen', et telt hvor man kan slappe lidt af mellem hoppeborge og musik. Her kommer børn ind og smider sig i en sofa. Måske tager de et blad. Måske sidder de og ser lidt trætte ud. Så tilbyder jeg at fortælle en historie. Det bliver til to historier - til tre - til mange. Nogle gange sidder der bare et barn foran mig og lytter, andre gange er der tyve. Fortælling på vulkanen - et svendestykke Det er en vildt krævende opgave. Jeg fortæller i timevis, og der skal helst være nye historier hele tiden. Historier, som passer til netop den børnegruppe, der sidder overfor mig. Historier som udfordrer børnenes fantasi. Historier som inspirerer til lege og måske også giver nogle tanker, man kan gå og tygge lidt på. Men det er også vildt givende. For børn er gode lyttere. De lever sig ind i fortællingen. De suger historierne til sig. Mens jeg fortæller, kan jeg næsten se, hvordan de skaber en film inde i hovederne og ser det for sig, som jeg fortæller. Jeg tænker på det som 'Fortællerens svendeprøve'. Der skal virkelig leveres - og det er en stor glæde at få lov til at yde sit ypperste overfor det allervigtigste publikum, man kan forestille sig. Vilde fortællinger er bedst Hvilke historier er det så, der egner sig særlig godt til børn i denne aldersgruppe? Det gør historier, som både byder på action, på realisme - og har et godt stænk af mystik. De historier, som er mest populære, er mine jeg-fortællinger. Når jeg begynder en historie med: For mange år siden var jeg ... - ja så er koncentrationen der straks. Undervejs i disse jeg-fortællinger sker der noget, som måske er utroligt eller usandsynligt. Tilhørerne er med på at acceptere endog meget mærkelige tildragelser, fordi de en gang for alle er gået med på fortællingens premis. Når historien så er færdig, kommer det uundgåelige spørgsmål: 'Er det sandt?' Det er jo ikke alle mine historier, der er helt sande, men jeg forsøger at undgå at svare. Inderst inde ved de det jo godt - børnene. Men de er blevet trukket ind i historien, og de vil så gerne lege, at den er sand. Hvis jeg fortæller eventyr og myter, vælger jeg nogle med fantasypræg. 'Ridder Lodbrog' er populær. Helten er smart. Han regner ud, hvordan han kan nærme sig dragen uden at blive brændt af. Og handlingen er dramatisk. Der indgår kampscener med masser af ild og vold og drageblod. Skæmtehistorier - som f.eks.  'De lange næser'  - går også rent ind. Prinsesseeventyr som Tornerose eller Askepot dur til gengæld ikke. Dem har børnene hørt som små, og de er ikke gamle nok til at opdage, at der er endnu et lag i historien. Endelig er der de improviserede historier. Jeg begynder på en handling, og undervejs i fortællingen får jeg stikord fra børnene. Det kan godt blive svært at holde kursen i en sådan fortælling, men det er lige meget. For i disse historier er vi sammen i en fælles skabelsesproces. Børnenes og min fantasi samarbejder og inspirerer gensidigt hinanden. Det er en måde at lege sammen på, og jeg nyder det intenst. Næste sommer er der 'Vilde Vulkaner' igen. Jeg håber, de vil have fortælling på programmet endnu en gang. For jeg glæder mig allerede.

Jeg er fortæller

- Øh ... fortæller ... altså - mener du, at du læser op? - Nej. Jeg fortæller. Jeg har ikke nogen bog eller noget manuskript foran mig. - Nå ... Nå, nu forstår jeg: Du holder foredrag? - Njah, jeg vil hellere sige, at jeg fortæller. Men nogle af mine fortællinger handler f.eks. om historiske personer eller begivenheder, og her får man som tilhører en masse at vide, samtidig med at man lytter til en god historie, så det kan du selvfølgelig godt kalde et foredrag. - Men bruger du ikke power point eller lysbilleder eller den slags? - Nej. Slet ikke. Når du hører mig fortælle, så kan det godt være, at du ser en film - men det er en film, du selv laver inde i dit eget hoved, mens du lytter til min fortælling. Det jeg gør: det er at fortælle! - Nu er jeg med. Du fortæller eventyr? - Ikke så tit, faktisk. De historier, jeg fortæller, er nogen, jeg selv har lavet. Jeg fortæller sjove historier og alvorlige historier, sande beretninger og lodrette lystløgne, jeg fortæller for børn og for voksne - og det er alt sammen historier, jeg selv har lavet. Man kan jo kalde det at være 'mundtlig forfatter'. - Det lyder faktisk spændende - kan man komme til at høre dig? - Ja selvfølgelig. Jeg har f.eks. fortælling i Faaborg hver mandag fra uge 26 - uge 31. Og jeg fortæller nonstop for børn på festivalen 'Vilde Vulkaner' i Vordingborg d. 29-30/6. Jeg fortæller også tit i kirker, i forsamlingshuse, på skoler - og jeg kommer gerne og fortæller, der hvor du bor, hvis du arrangerer det. Du kan se, hvad jeg tilbyder af fortællinger inde på siden: 'Foredrag og fortælling'. Ja, jeg ved det godt. Der siger jeg selv 'foredrag'. Men det er for at gøre det nemmere for folk, der gerne vil bestille mig. Og jeg lover, at det, du får, hvis du bestiller et af mine fortælleforedrag, det er 100% power point-frit!