The text will be show in the top bar to the left (html allowed).

At få en historie ned på ét minut

At få en historie ned på ét minut

At få en historie ned på ét minut

TV2 vil have en fortælling

”Og så vil vi gerne have en lille historie,” siger journalisten fra TV2 i telefonen. Han har ringet mig op for at få mig i studiet senere på dagen og fortælle om ’Story Slam’.

”Joe,” siger jeg, ”sådan en fortælling plejer jo at tage omkring 5 minutter …”

”Nej, så lang tid har vi ikke! siger journalisten forskrækket. Man kan næsten høre, hvordan han slår 7 kors for sig. ”Hvad siger du til ét minut?”
Jeg sagde ja – selvom jeg vidste, at jeg ville få svært ved det, for helt ærligt: at fortælle en hel historie på kun ét minut, det er altså en udfordring.

Hvad havde jeg oplevet, som kunne give stof til en kort historie?

Jo – der var jo dengang, hvor jeg, sammen med min familie, tog skiliften til fjeldets top. Da vi nåede op, viste det sig at være så tåget, at vi ikke kunne finde pisten ned igen.

En fortælling om en skitur

Vi var begyndere på alpinski, og vi skulle tage stoleliften op til toppen af fjeldet for første gang, men da vi gjorde det, nåede vores datter ikke med! Hun stod altså tilbage nede ved skicentret, mens vi forsvandt op i tågen. For der var tåget på fjeldet. Så tåget, at liften blev standset, efter at vi var kommet op. Vores datter kunne altså ikke følge efter.

Og inden vi havde fået taget os sammen til at glide ned ad alpinbakken, var tågen blevet så tæt, at vi ikke kunne se, hvor pisten var. Vores yngste søn, som var med på fjeldet, var bange for at vi skulle falde ud over en kant og slå os ihjel.

Det endte med at vi forvildede os ud på en langrendsløjpe, der i en lang, blød bue førte rundt om fjeldet og ned til det ventende barn, der heldigvis stadig var på skicenteret.

At forkorte en fortælling

Den historie besluttede jeg at fortælle på ét minut. Og jeg gik i gang med at forkorte og rette til. Den glemte datter nede på skicentret skulle selvfølgelig med. Og vores søn, der var bange for at styrte ned. Og tågen – den skulle i hvert fald også beskrives.

Da jeg syntes, den var færdig, tog jeg tid. Den var dejligt kort – lad os se … TRE MINUTTER!

Jamen, hvad skulle jeg skære af? Hvordan skulle jeg korte den ned?

Den ventende datter blev skåret fra. Det gav 30 sekunder. Derefter fjernede jeg både min mand og min søn fra historien – det gav også 30 sekunder. Og så gik jeg ellers i gang med at skære i beskrivelsen af fjeldet og tågen og ensomheden deroppe.

Det lykkedes til sidst.

Historien kom ned på 56 sekunder.

Du kan se resultatet her, og forestille dig, hvor god historien havde været, hvis der havde været bare 30 sekunder til at beskrive fjeldet og ensomheden, og bare 30 sekunder til at beskrive min angst ved at have efterladt et barn helt alene ved skicenteret og ikke kunne finde ned til hende igen.

 

212

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *