The text will be show in the top bar to the left (html allowed).

Fortællekursus på Fyn

Fortællekursus på Fyn

Fortællekursus på Fyn

Vil du lære at fortælle historier, så publikum glemmer tid og sted?

Så start med dette kursus, hvor der både arbejdes i grupper og er plads til individuel coaching.

Fortællekursets indhold:

 

Vi vil arbejde med de forskellige fortælletekniske greb, der gør en fortælling god. Pauser, tonefald, mimik. Vi vil se på, hvordan man skaber billeder i hovedet på tilhørerne, og vi vil arbejde med dialog og drama.

Kurset bliver en blanding af gruppeøvelser og coaching af den enkelte fortæller.

Deltagerne bedes medbringe en (kort) fortælling, de gerne vil arbejde med. Det kan være et eventyr, en løgnehistorie eller en erindring.

Kursus for både øvede og begyndere

Vi tilpasser øvelserne, så de passer til dit individuelle behov, og der bliver plads til at coache hver enkelt, så alle får det maksimale udbytte af kurset.

Fortællekursets undervisere

Underviserne er to garvede fortællere: Esther Rützou og Kari Brinch.

Esther Rützou er medlem af Beretterakademiet – en professionel fortællegruppe, der fortæller på begge sider af Øresund. Esther står bag ‘Faaborg Fortællescene’ og har erfaring med at fortælle for både børn og voksne, ligesom hun ofte underviser på forskellige fortællekurser.

Kari Brinch er medlem af Besttellers og derudover formand for Fortællere i Danmark. Kari ejer firmaet ‘Storytale’, som tilbyder historiefortælling, undervisning i fortælling og konsulentbistand til udvikling af manuskripter og shows.

Alt det praktiske:

Tidspunkt: 28/10 kl. 10 – 16 og 29/10 kl. 10 – 15

Sted: Ringe Bibliotek, Algade 40, 5750 Ringe

Pris: 1500 kr.

Tilmelding: esther.rutzou@gmail.com

 

1572

One thought on “Fortællekursus på Fyn

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *