The text will be show in the top bar to the left (html allowed).

Væggen

  • All
  • Posts
  • Services
Halv pris på forfatterbesøg i skolen

Halv pris??? Kan det passe???? Ja - hvis skolen søger inden 1.september! Forfatterbesøg med kunststøtte Statens kunstfond støtter børn og unges møde med forfattere med halvdelen af honoraret - dvs. at skolen skal betale 2500 kr. (+ transportudgifter), hvis altså den søger puljen 'børn og unges møde med forfattere og illustratorer' inden d. 1. september - og får ansøgningen imødekommet. Jeg er tit ude på skoler for at fortælle om mine bøger. Og det er så sjovt! Børnene er engagerede og har forberedt sig. Det er vigtigt for dem at få stillet de spørgsmål, de har lavet i timerne inden. Og ofte er det så spændende at stille spørgsmålet, at de helt glemmer at lytte til svaret ... men så tager vi den bare igen. Jeg plejer at fortælle om mine personer, og nogle gange afslutter jeg besøget med en lille 'forfatterskole', hvor klassen digter videre på mine historier. Det er fantastisk at se den energi, børnene udstråler, mens de finder på. 'Rod i tiden' - et eksempel på forfatterbesøg En af mine bøger, 'Rod i tiden', handler om en tidsrejse. Anna og Emir kommer hele Danmarkshistorien rundt, lige fra Vikingetiden til 70'ernes kvindekamp. Der er masser af action undervejs, og det er kun, fordi de finder ud af at samarbejde, at det lykkes for dem at komme tilbage til deres egen tid. I en skole på Fyn talte børnene og jeg især om afsnittet, der foregår under 2. verdenskrig. Snakken endte med, at børnene skrev hver deres ekstra kapitel til bogen, hvor Anna og Emir oplevede endnu flere ting med bomber, soldater og jøder på flugt til Sverige. I en anden skole talte vi om, hvordan Anna og Emir har brug for hinanden, fordi de er gode til hver sit. Emir er den sjoveste af dem, og er den, der kan finde ormehullerne fra den ene tidsperiode til den næste, men Anna har hørt efter i timerne, og hendes viden får de altså også brug for under rejsen. På Børnenes Bogdag i Århus handlede det om fremtiden, og sammen med børn fra flere skoler improviserede jeg historier, hvor Anna og Emir rejste til et helt anderledes - og lidt farligt - fremtidsårhus. Hyr en forfatter Det behøver ikke at være mig ... Men hvis I har lyst til et besøg af mig, kan I læse mere om, hvad jeg i øvrigt tilbyder, LIGE HER  

Velkommen!

til min forfatter- og fortællerblog hvor jeg vil blogge om: Mine bøger - og det at være forfatter - Mine fortællinger - og om hvordan man fortæller - Faaborg Fortællescene, hvor man hver sommer kan møde historisk fortælling. Jeg skriver bøger til børn, og jeg fortæller mundtlige historier til alle aldersgrupper. Jeg giver også kurser i, hvordan man skriver, og hvordan man bliver en god fortæller. Klik rundt på siden - du kan læse mere om mig under 'Om', og mere om både bøger og fortællinger på de andre sider - og selvfølgelig i mine blogindlæg. - Og tilmeld dig mit nyhedsbrev, hvis du vil have tips og tricks til fortælling og skrivning, og vil høre mere til, hvor du kan opleve mig fortælle.  

Sommerfortællinger om grevens fejde

Velkommen til Faaborg Fortællescene 2017 Denne sommer byder jeg på tre fortællinger - og tre fantastiske gæstefortællere. Det foregår tre mandage: d. 17. juli, d. 24. juli og d. 31 juli i 'Den Gamle Gård', Holkegade 1, Faaborg. Starttidspunktet er kl. 17, og prisen er 75 kr. Den 17. juli fortæller jeg om 'Præsten i Skabet'. Det er mørke tider. Grevens fejde skyller hen over Fyn. Snart har den ene hær overtaget, snart den anden. Byer bliver erobret og udsat for hærværk. Adel og almue står på hver sin side. Had og mistro hersker. I sommeren 1535 spidser krigen til. Begge hære er på Fyn med mange mænd, og der skal øves meget hærværk for at få lønningerne til lejesoldaterne i hus. En af dem, der udsættes for hærværk og tortur, er præsten i Svanninge, Hans Madsen. Måske har han ikke rigtig holdt med nogen af hærene før, men da Grevens lejesoldater splitter præstegården ad og tager Hans Madsen til fange, så ved han, hvem han i hvert fald ikke holder med! Og da han får chancen, hævner han sig. Gæstefortæller er Susie Haxthausen. Sidst hun var her, fik hun det til at gibbe i publikum, da hun fortalte sine historier om kvinder, der vidste, hvad de ville, og mon ikke også hun vil holde alle vågne i år, hvor hun fortæller 'Saftige historier om stædige mennesker'. Den 24. juli fortæller jeg om 'Stenen der løj' 'Nederlagsdalen'. Et malende stednavn. Når en lavning i landskabet får navnet 'Nederlagsdalen', så ved man, at et eller andet er gået helt galt her. Og når man i den tidligere mose, som ligger på den anden side af bakken, finder spyd og sværd og dele fra rustninger, så bekræfter det fortællingen om en krig - et voldsomt slag - som har fundet sted her engang, og hvor der var nogen, der tabte godt og grundigt. Slaget, som bragte nogen til nederlag, foregik i 1535, og nederlaget var så totalt, at dette slag afgjorde udfaldet af borgerkrigen 'Grevens Fejde'. Men hvorfor dette fokus på nederlag? Det var da den rigtige, der vandt! Det står der i hvert fald på mindestenen, som er rejst på toppen af Øksnebjerg. 'Her ramte Johan Rantzaus lyn/drev Hansavældet ud af Fyn' står der på stenen. Indskriften er lavet af en nobelprismodtager. Vores allesammens Johannes V. Jensen. Så kan det da ikke være løgn, det der står? Eller kan det? Gæstefortæller er Maria Junghans. I 2015 sluttede hun den første sæson sommerfortællinger af med en gribende beretning fra Sydamerika. I år vender hun tilbage med 'Fortællinger om alt det, der gælder i krig og kærlighed' Den 31. juli giver jeg publikum valget: Tag til Lyø eller dø! Men I skal nu helst ikke tage til Lyø, for jeg fortæller historien om bondesoldaterne, der fik valget mellem Lyø eller døden, nede på 'Den gamle gård'. Det var lige efter slaget ved Øksnebjerg. En lille flok bønder havde kæmpet for taberen, og nu står de der overfor en hærleder, hvis mænd peger på dem med lange, spidse spyd. Egentlig skal de bare slås ihjel. Men hærføreren er adelsmand og lever af indtægter fra alle sine fæstegårde, og det er så uheldigt, at alle bønderne på Lyø er døde i løbet af borgerkrigen. Man kan jo ikke tjene penge på jord, der ikke bliver dyrket, men måske står han over for en nem løsning på det problem? Så hvad vælger I folkens? Lyø, eller døden? Gæstefortæller er Thorstein Thomsen, som sidste år kildede lattermusklerne hos publikum med sine dejlige historier om kunst. I år byder han på 'Finurlige og elegante historier om modstand og værdighed'.  

Ingeborg – en dronningeskæbne

"Biskoppen stænkede sengen med vievand og velsignede den. Bukkende trak hele følget sig tilbage. Kongen så sultent på sin brud ..." Vi er i 1193. Den danske prinsesse Ingeborg - søster til Valdemar Sejr - bliver gift med den franske konge Philip Auguste. Dagen efter brylluppet forstøder kongen sin brud og vil sende hende hjem. Men Ingeborg nægter at rejse. Hun er Frankrigs dronning nu! Basta! En helt utrolig historie fyldt med drama, beskidte kneb, bandlysning og stædighed - og så er den oven i købet sand! Jeg fortæller om Ingeborgs skæbne i min fortælling 'Trone og Trods' - og fortællingen er selvfølgelig - som alle mine historiske fortællinger - baseret på grundig research. Jeg har læst mange krøllede bogstaver, mens jeg har forberedt denne fortælling! Den franske konge Philip Auguste er en mand i sine følelsers vold. Han har været bedste venner - og måske mere end det  med Richard. Ham der senere får tilnavnet 'Løvehjerte'. Men nu er de blevet bitre fjender. Philip vil hævne sig - og hvad er bedre, end at indtage England og smide Richard ud? God ide. Det kræver bare en rigtig god flåde. Sådan en har danskerne. Og da Philips dronning lige er død (han er virkelig en forfulgt mand, er han,) og det vrimler med giftefærdige prinsesser i Danmark, skulle det vel nok være til at få danskerne til at låne sin flåde ud til et lille rask erobringstogt? Nej. Det er det ikke. Prinsessen kan han godt få, men flåden får han ikke. Den danske konge Knud d. 6. skal ikke have noget klinket med englænderne. Men prinsessen kommer, og samtidige kilder skriver samstemmende, at hun er blændende smuk, da hun stiger i land i Amiens. Det synes kongen også. Han beslutter, at brylluppet skal fremrykkes. Han vil have hende. Nu! Men så sker der noget - og det sker jo altså bag lukkede døre, så vi ved ikke, hvad - og lige efter kroningen af Ingeborg den næste formiddag, erklærer kongen, at han vil skilles. Richard udnytter lejligheden til at antyde, at Philip ikke har kunnet gennemføre samlejet, og tilbyder ondskabsfuldt sin hjælp med at få ægteskabet fuldbyrdet. Og på franske vinstuer synges smædesange om Philip og hans potensproblemer. Men der har ikke været potensproblemer, siger Ingeborg. Ægteskabet er fuldbyrdet, og der er ingen lovlig grund til at forstøde hende. Så hun bliver! Og så følger 20 år, hvor Ingeborg holdes i fangenskab på klostre og på borge, og hvor kongen gør alle mulige krumspring for at blive skilt fra hende - når han altså ikke har travlt med at forsøge at banke Richard - og hvor paven bliver mere og mere skarp i sine forsøg på at få den rebelske konge banket på plads. Det går så vidt, at Frankrig bliver lyst i band - og Philip overvejer at blive muslim for at slippe for den pavelige indblanding. Og så - efter 20 år - erkender kongen endelig, at han aldrig vil få den skilsmisse. At han hænger på Ingeborg. At han aldrig vil slippe af med hende. Hans børn har forresten besøgt hende - og de kan godt lide hende. Og folket elsker hende og har gjort hende til helgen. Der sker mirakler ved den borg, hun holdes fanget i. Og forresten er Richard død. Det har han rigtig godt af, den skiderik. Kongen tager til Ingeborgs fængsel. "Kan du tilgive mig?" spørger han. "Vil du med til Paris?" Ingeborg er storsindet. Hun tilgiver. Og så lever de sammen i fred og fordragelighed, indtil Philip dør. Ingeborg sørger for en storslået sjælemesse for ham. Det kan han nok have brug for, med alle de synder, han har på samvittigheden. Og det franske folk elsker hende stadig, og skønt hun aldrig blev helgenkåret, regnes hun med blandt de franske helgener. Fortællingen varer 60 min. - og kan udbygges med en lille fortælling om Valdemar Sejr, Ingeborgs bror, som hun elskede så højt, at hun skaffede ham en ny hustru, da hans dronning Dagmar døde. Den søde portugisiske prinsesse Bengerd ... Pris: 4000 kr. ”… Det er en stor oplevelse at høre Esther Rützou fortælle. I Haarby præstegård hørte vi Esther Rützou fortælle en historisk beretning, ’Trone og Trods’ om dronning Ingeborg af Danmark. Den blev fortalt med stor indlevelse, og vi tilhørere fik en dejlig oplevelse samt en del historisk viden.” (Hanne Ploug-Sørensen, Haarby Menighedsråd)  

Katekismuskuppet

Tænk at få stjålet sin menighed! Det sker en præst fra Tryggelev på Langeland, og tyveknægten er en luthersk prædikant, der er kommet helt fra Rudkøbing, og nu står der og prædiker for menigheden, så præsten slet ikke kan komme til. I fortællingen 'Katekismuskuppet' fortæller jeg om dengang, reformationen ramte Fyn. Om Peder Laurentsen fra København, der gør livet surt for prioren på klostret i Assens, om Sadolin fra Viborg, der udnytter biskoppens fravær til at udlevere Luthers katekismus til alle stiftets præster - og forlange at de bruger den. Og om den uheldige præst fra Tryggelev. Her er en liste over tidspunkter og steder, hvor man kan opleve forestillingen: 3/5: Odense Domkirke kl. 19. Gratis adgang 9/5: Haastrup Forsamlingshus kl. 19.30. Entre: 30 kr. for ikke-medlemmer af Haastrup Foredragsforening. Kaffe: 40 kr. 17/5: Oure Konfirmandsal kl. 15. Gratis adgang 28/5: Svanninge konfirmandstue kl. ca. 12.45 - Arrangementet indledes med gudstjeneste kl. 11 i kirken og derefter Lutherfrokost i præstegården. Tilmelding nødvendig senest d. 22/5 til sognepræst Vibeke Hammerum (se Svanninge kirkes hjemmeside for kontaktoplysninger.) 18/6: Skellerup konfirmandhus kl. 15 - Arrangementet indledes med gudstjeneste i kirken kl. 14 efterfulgt af kaffe og kage i konfirmandhuset. 11/8: Drejø kirke kl. 17. Gratis adgang. 8/9: Dyrup kirke kl. 14.30 Gratis adgang. 8/9: Gerskov kirke kl. 19.30 Gratis adgang. 9/9: Vester Aaby kirke kl. 10.30 Gratis adgang. (I telt midt i byen.) 9/9: Nr. Broby kirke kl. 15. Efter fortællingen er der kaffe og aftensang i kirken. 27/9: Stenstrup konfirmandstue kl. 19. Gratis adgang 24/10: Diernæs kirke kl. 19. Gratis adgang. 12/11: Vejstrup Valgmenighed kl. ca. 12. (Gudstjeneste kl. 11, derefter frokost med fortælling.) 31/10: Tved Kirke kl. 19. Gratis adgang 21/11: Nr. Lyndelse kirkesal kl. 19.30 Efter fortællingen er der kaffe og mulighed for at stille spørgsmål.  

At få en historie ned på ét minut

TV2 vil have en fortælling ”Og så vil vi gerne have en lille historie,” siger journalisten fra TV2 i telefonen. Han har ringet mig op for at få mig i studiet senere på dagen og fortælle om ’Story Slam’. ”Joe,” siger jeg, ”sådan en fortælling plejer jo at tage omkring 5 minutter ...” ”Nej, så lang tid har vi ikke! siger journalisten forskrækket. Man kan næsten høre, hvordan han slår 7 kors for sig. ”Hvad siger du til ét minut?” Jeg sagde ja – selvom jeg vidste, at jeg ville få svært ved det, for helt ærligt: at fortælle en hel historie på kun ét minut, det er altså en udfordring. Hvad havde jeg oplevet, som kunne give stof til en kort historie? Jo – der var jo dengang, hvor jeg, sammen med min familie, tog skiliften til fjeldets top. Da vi nåede op, viste det sig at være så tåget, at vi ikke kunne finde pisten ned igen. En fortælling om en skitur Vi var begyndere på alpinski, og vi skulle tage stoleliften op til toppen af fjeldet for første gang, men da vi gjorde det, nåede vores datter ikke med! Hun stod altså tilbage nede ved skicentret, mens vi forsvandt op i tågen. For der var tåget på fjeldet. Så tåget, at liften blev standset, efter at vi var kommet op. Vores datter kunne altså ikke følge efter. Og inden vi havde fået taget os sammen til at glide ned ad alpinbakken, var tågen blevet så tæt, at vi ikke kunne se, hvor pisten var. Vores yngste søn, som var med på fjeldet, var bange for at vi skulle falde ud over en kant og slå os ihjel. Det endte med at vi forvildede os ud på en langrendsløjpe, der i en lang, blød bue førte rundt om fjeldet og ned til det ventende barn, der heldigvis stadig var på skicenteret. At forkorte en fortælling Den historie besluttede jeg at fortælle på ét minut. Og jeg gik i gang med at forkorte og rette til. Den glemte datter nede på skicentret skulle selvfølgelig med. Og vores søn, der var bange for at styrte ned. Og tågen – den skulle i hvert fald også beskrives. Da jeg syntes, den var færdig, tog jeg tid. Den var dejligt kort – lad os se ... TRE MINUTTER! Jamen, hvad skulle jeg skære af? Hvordan skulle jeg korte den ned? Den ventende datter blev skåret fra. Det gav 30 sekunder. Derefter fjernede jeg både min mand og min søn fra historien – det gav også 30 sekunder. Og så gik jeg ellers i gang med at skære i beskrivelsen af fjeldet og tågen og ensomheden deroppe. Det lykkedes til sidst. Historien kom ned på 56 sekunder. Du kan se resultatet her, og forestille dig, hvor god historien havde været, hvis der havde været bare 30 sekunder til at beskrive fjeldet og ensomheden, og bare 30 sekunder til at beskrive min angst ved at have efterladt et barn helt alene ved skicenteret og ikke kunne finde ned til hende igen.   https://youtu.be/QirhylAfzas

‘Det stædige æsel, de måbende får og de vise kameler’

  Juleforestilling for børn Julius vil gerne vide, hvorfor vi fejrer jul hvert år. Far siger, at det er på grund af noget, der skete den allerførste jul. Så Julius må spørge det stædige æsel, som bar Maria til Betlehem, de måbende får, som står og stirrer op på himlen, hvor stjernen og englene lyser, og de vise kameler, som er på vej til Betlehem med gaver. De forskellige dyr kommer med hvert deres bud på, hvorfor vi fejrer jul - og måske rammer de ikke helt rigtigt, men heldigvis står den enfoldige ko i stalden og kan sætte tingene på plads. Ord, musik og dans veksler igennem fortællingen - og publikum inviteres til at synge og danse med. Fortællingen er udviklet til Faaborg Kirke og retter sig mod børnehaver og indskolingen, og kan også opføres som et anderledes krybbespil med f.eks. minikonfirmander.  

Hør en historie

For nogle år siden deltog jeg i et projekt sammen med Beretterakademiet. Vi fortalte historier for et hold billedkunstelever på Faaborg Gymnasium. Efterfølgende lavede de billeder inspireret af vores historier, og så kom vi tilbage, så billederne og lavede nye historier ud fra dem. Denne fortælling 'Søvnløs' er en af disse historier. Du kan se den på videoen herunder.

Fortællekursus på Fyn

Vil du lære at fortælle historier, så publikum glemmer tid og sted? Så start med dette kursus, hvor der både arbejdes i grupper og er plads til individuel coaching. Fortællekursets indhold: Vi ser på, hvordan man bygger en historie op: Hvad er en historie? Hvad er et plot? Vi arbejder med tilstedeværelse og improvisation og fokuserer på fortællingens form. Kurset handler også om det sanselige billedsprog, som binder den gode fortælling sammen. Du får redskaber til at fortælle i billeder, så dine tilhørere levende kan se dem for sig. Om søndagen sætter vi fokus på fortælleteknik (bl.a. kropssprog, stemme, pauser), og du får individuelle tips til, hvordan din historie kan fortælles endnu bedre. Vi kigger på rammerne omkring fortællingen. Vi undersøger, hvordan du som fortæller kan forholde dig til rummet og til dit publikum. Kursus for både øvede og begyndere Vi tilpasser øvelserne, så de passer til dit individuelle behov, og der bliver plads til at coache hver enkelt, så alle får det maksimale udbytte af kurset. Fortællekursets undervisere Underviserne er to garvede fortællere: Esther Rützou og Kari Brinch. Esther Rützou er medlem af Beretterakademiet - en professionel fortællegruppe, der fortæller på begge sider af Øresund. Esther står bag 'Faaborg Fortællescene' og har erfaring med at fortælle for både børn og voksne, ligesom hun ofte underviser på forskellige fortællekurser. Kari Brinch er medlem af Besttellers og derudover formand for Fortællere i Danmark. Kari ejer firmaet 'Storytale', som tilbyder historiefortælling, undervisning i fortælling og konsulentbistand til udvikling af manuskripter og shows. Alt det praktiske: Tidspunkt: 17/9 kl. 10 - 16 og 18/9 kl. 10 - 15 Sted: Ringe Bibliotek, Algade 40, 5750 Ringe Pris: 1500 kr. Tilmelding: esther.rutzou@gmail.com  

Fortæller på Vilde Vulkaner

"Uden for huset stod den gamle mand med sit jagtgevær. Han sigtede lige imod dem ..." Hvert år er Vordingborg vært for en af Danmarks største festivaler - en festival kun for børn. Vilde Vulkaner hedder den. Der er plads til 11.000 børn og et par tusind pædagoger. Der er musikscene, hvor store danske navne spiller, der er tivoli, der er legeland med hoppeborge - og så er der mig. Fortælleren. Jeg sidder i 'Læseoasen', et telt hvor man kan slappe lidt af mellem hoppeborge og musik. Her kommer børn ind og smider sig i en sofa. Måske tager de et blad. Måske sidder de og ser lidt trætte ud. Så tilbyder jeg at fortælle en historie. Det bliver til to historier - til tre - til mange. Nogle gange sidder der bare et barn foran mig og lytter, andre gange er der tyve. Fortælling på vulkanen - et svendestykke Det er en vildt krævende opgave. Jeg fortæller i timevis, og der skal helst være nye historier hele tiden. Historier, som passer til netop den børnegruppe, der sidder overfor mig. Historier som udfordrer børnenes fantasi. Historier som inspirerer til lege og måske også giver nogle tanker, man kan gå og tygge lidt på. Men det er også vildt givende. For børn er gode lyttere. De lever sig ind i fortællingen. De suger historierne til sig. Mens jeg fortæller, kan jeg næsten se, hvordan de skaber en film inde i hovederne og ser det for sig, som jeg fortæller. Jeg tænker på det som 'Fortællerens svendeprøve'. Der skal virkelig leveres - og det er en stor glæde at få lov til at yde sit ypperste overfor det allervigtigste publikum, man kan forestille sig. Vilde fortællinger er bedst Hvilke historier er det så, der egner sig særlig godt til børn i denne aldersgruppe? Det gør historier, som både byder på action, på realisme - og har et godt stænk af mystik. De historier, som er mest populære, er mine jeg-fortællinger. Når jeg begynder en historie med: For mange år siden var jeg ... - ja så er koncentrationen der straks. Undervejs i disse jeg-fortællinger sker der noget, som måske er utroligt eller usandsynligt. Tilhørerne er med på at acceptere endog meget mærkelige tildragelser, fordi de en gang for alle er gået med på fortællingens premis. Når historien så er færdig, kommer det uundgåelige spørgsmål: 'Er det sandt?' Det er jo ikke alle mine historier, der er helt sande, men jeg forsøger at undgå at svare. Inderst inde ved de det jo godt - børnene. Men de er blevet trukket ind i historien, og de vil så gerne lege, at den er sand. Hvis jeg fortæller eventyr og myter, vælger jeg nogle med fantasypræg. 'Ridder Lodbrog' er populær. Helten er smart. Han regner ud, hvordan han kan nærme sig dragen uden at blive brændt af. Og handlingen er dramatisk. Der indgår kampscener med masser af ild og vold og drageblod. Skæmtehistorier - som f.eks.  'De lange næser'  - går også rent ind. Prinsesseeventyr som Tornerose eller Askepot dur til gengæld ikke. Dem har børnene hørt som små, og de er ikke gamle nok til at opdage, at der er endnu et lag i historien. Endelig er der de improviserede historier. Jeg begynder på en handling, og undervejs i fortællingen får jeg stikord fra børnene. Det kan godt blive svært at holde kursen i en sådan fortælling, men det er lige meget. For i disse historier er vi sammen i en fælles skabelsesproces. Børnenes og min fantasi samarbejder og inspirerer gensidigt hinanden. Det er en måde at lege sammen på, og jeg nyder det intenst. Næste sommer er der 'Vilde Vulkaner' igen. Jeg håber, de vil have fortælling på programmet endnu en gang. For jeg glæder mig allerede.

Faaborg Fortællescene: program 2016

27/6: Hekse, tyveknægte og andet skidtfolk 'Det var Jørgen Lauridsen, der anklagede Karen Jørgensdatter for hekseri. Inden da havde han banket hende grundigt - og det endda på 2. pinsedag ...' Fortalt af Esther Rützou Heksenes holdeplads Fortalt af Kari Brinch, som hævder selv at have hekseblod i årene! 4/7: Af den jødiske nation 'Zwi var 17 år, da han flygtede fra Tyskland til Faaborg. Her arbejdede han ved landbruget, og den 1. oktober var han midt i efterårspløjningen, da advarslen lød: De kommer ...' Fortalt af Esther Rützou Hvorfor har jøder så mange historier? Fortalt af Vigga Bro - dansk fortællings grand old lady. 11/7: Disse kvinder med deres blomstermaleri 'Jo jo - vist malede Anna Syberg pæne blomster. Men derfra og så til at kalde det kunst ... Nej, hendes bror, maleren Peter Hansen, ville ikke have Annas billeder på Faaborg Museum ...' Fortalt af Esther Rützou Musikken og mig Fortalt af Thorstein Thomsen - forfatter til over 100 bøger - og som ung: rockstjerne i bandet 'Charlatan' 18/7: Kampen om jernbanen Den, der havde jernbanen, havde også udførslen af korn. Det vidste både Assens og Faaborg, og der var kamp om at få Nørre Broby-banen. Fortalt af Esther Rützou Afgang mod øst Fortalt af Lise Marie Nedergaard, der som barnebarn af Anna Sophie Seidelin har været omgivet af fortælling hele sit liv. 25/7: En sømands dagbog 'Vor kaptajn sejler, så han må blive rasende,' skriver Peter Illum i 1825 i sin dagbog. Han er matros på skibet, som skal over Atlanten. Og jo nærmere de kommer Sydamerika, jo værre bliver kaptajnen ... Fortalt af Esther Rützou Stakkels sømænd Fortalt af Aske Ebbesen, modtager af fortæller-talentprisen 2016. 1/8: Storvildtjægeren fra Damsboskovene 'Ivar var 12 år, da han nedlagde sit første stykke storvildt - det var malkepigen, og hun reagerede nogenlunde ligesom det næsehorn, han mange, mange år senere stod over for på den afrikanske savanne. Fortalt af Esther Rützou Jeg længes mod isen - om Knud Rasmussen fortalt med nerve og nærvær af Pernille Stockfleth   Tid og sted: Hver gang fra 17 - 18.30 i 'Den gamle gård' Holkegade 1 Faaborg Billetter á 50 kr. købes i døren.

Jeg er fortæller

- Øh ... fortæller ... altså - mener du, at du læser op? - Nej. Jeg fortæller. Jeg har ikke nogen bog eller noget manuskript foran mig. - Nå ... Nå, nu forstår jeg: Du holder foredrag? - Njah, jeg vil hellere sige, at jeg fortæller. Men nogle af mine fortællinger handler f.eks. om historiske personer eller begivenheder, og her får man som tilhører en masse at vide, samtidig med at man lytter til en god historie, så det kan du selvfølgelig godt kalde et foredrag. - Men bruger du ikke power point eller lysbilleder eller den slags? - Nej. Slet ikke. Når du hører mig fortælle, så kan det godt være, at du ser en film - men det er en film, du selv laver inde i dit eget hoved, mens du lytter til min fortælling. Det jeg gør: det er at fortælle! - Nu er jeg med. Du fortæller eventyr? - Ikke så tit, faktisk. De historier, jeg fortæller, er nogen, jeg selv har lavet. Jeg fortæller sjove historier og alvorlige historier, sande beretninger og lodrette lystløgne, jeg fortæller for børn og for voksne - og det er alt sammen historier, jeg selv har lavet. Man kan jo kalde det at være 'mundtlig forfatter'. - Det lyder faktisk spændende - kan man komme til at høre dig? - Ja selvfølgelig. Jeg har f.eks. fortælling i Faaborg hver mandag fra uge 26 - uge 31. Og jeg fortæller nonstop for børn på festivalen 'Vilde Vulkaner' i Vordingborg d. 29-30/6. Jeg fortæller også tit i kirker, i forsamlingshuse, på skoler - og jeg kommer gerne og fortæller, der hvor du bor, hvis du arrangerer det. Du kan se, hvad jeg tilbyder af fortællinger inde på siden: 'Foredrag og fortælling'. Ja, jeg ved det godt. Der siger jeg selv 'foredrag'. Men det er for at gøre det nemmere for folk, der gerne vil bestille mig. Og jeg lover, at det, du får, hvis du bestiller et af mine fortælleforedrag, det er 100% power point-frit!

Rod i tiden

Tidsrejse i Dronningens gobeliner Forestil dig, at du er i Riddersalen på Christiansborg for at se 'Dronningens Gobeliner' - de der billedtæpper, som fortæller om 1000 års danmarkshistorie. Og forestil dig så, at du ser noget - ligesom et hul ind i gobelinen - og at du ikke kan lade være med at røre ... Sekundet efter vælter du gennem det tomme rum og lander på dækket af Tordenskjolds skib - midt under 'Slaget ved Dynekilen'. Det er, hvad Anna og Emir kommer ud for. Og det bliver værre endnu - for i deres panik, kommer de til at ødelægge det for Tordenskjold! Så da de ramler igennem tidshullet igen og vælter ud på gulvet i Riddersalen, så taler alle svensk! Tordenskjold tabte slaget. Sverige erobrede Danmark. Og det er Anna og Emirs skyld! Nu har de to muligheder: lær svensk - eller find ind i gobelinerne igen og få gjort det om, så Tordenskjold igen vinder slaget ved Dynekilen. Anna og Emir vælger gobelinerne. Og det bliver til en rejse gennem alle 1000 år, før de endelig kan vende tilbage til deres egen tid. Tidsrejser er sjove og hårde at skrive Jeg elskede at skrive bogen 'Rod i tiden'. Men hold da op, hvor var jeg nødt til at lave meget research. For hvad skulle Anna og Emir opleve i de forskellige tidsaldre? Det skulle jo være noget, som var afbilledet på en af gobelinerne. Og hvordan så der ud i Danmark, på de tidspunkter, de ramte? Hvordan talte folk? Hvordan gik de klædt? Bare det at finde ud af, om Anna og Emir skulle skifte tøj undervejs, eller om de kunne klare sig i jeans og gummisko - for hvordan ville folk reagere på dem, hvis de så dem i moderne tøj? Da de kommer til vikingetiden, har de ikke nået at skifte tøj endnu. En af vikingerne får øje på Annas sko. "Hvilket dyr er det skind fra?" spørger han. "Øh, et gummidyr," svarer Anna. Og heldigvis vil vikingen ikke tabe ansigt og indrømme, at han aldrig har hørt om et gummidyr. Rod i tiden som skolebog Jeg har været ude på mange skoler for at fortælle om min bog. Jeg kan se, hvor opslugte børnene er af den. De læser jo en spændende handling, og at de samtidig får en masse at vide om Danmarks fortid, ja - det er bare en bonus. Nogle gange laver jeg forfatterværksted med en klasse, hvor de så skriver videre på handlingen, og jeg skal love for, at Anna og Emir får oplevet noget! Inspirationen til bogen kom også fra en skoleklasse. Jeg var så heldig at vise Dronningens Gobeliner frem for den, og jeg kunne se, hvor opslugte børnene blev af 'tidshullerne' - de billeder fra andre perioder, som kunstneren Bjørn Nørgaard har sat ind her og der for at vise en forbindelse mellem gobelinerne. Da jeg kom hjem efter denne dag i Riddersalen, var starten til bogen allerede født.  

En ide bliver virkelighed

Jeg havde længe puslet med ideen om at skabe en fortællescene i Faaborg. Noget med at invitere gæstefortællere, som kunne give publikum en stor oplevelse, og parre det med mine egne historiske fortællinger, som så passende kunne blive lokalt forankret. Et møde med museumsdirektør Peter Thor Andersen fra Øhavsmuseet gjorde det muligt. Jeg spurgte, om jeg måtte låne et museum, og han sagde uden videre ja. Og var derefter med i ideudviklingen. Sammen fandt vi frem til seks spændende personer, som på den ene eller den anden måde havde haft betydning for Faaborg. At museet netop den sommer havde en udstilling om æresborgere i Faaborg fik bare det hele til at hænge endnu bedre sammen. Det var med bævende hjerte, jeg stillede stole op til den første omgang fortælling. Hvor mange mon der ville komme? Tyve stole - det måtte vel være nok? For en sikkerheds skyld havde jeg sørget for at have 40 stole på lager. Der kom 38. Gangen efter var der 35. Og ugen efter igen 40. Så skaffede jeg nogle flere stole! Og godt det samme, for den følgende mandag dukkede der 74 tilhørere op. Nogle af dem kom helt fra Kolding. De havde hørt om arrangementet i radioen, og det mente de var så spændende, at de gerne ville køre en time hver vej for at opleve det. Ugen efter skulle jeg fortælle om en købmand fra 1700-tallet. Poul Kinafarer hed han. Det var det møgvejr. Jeg var nødt til at stille stole op indendørs i den gamle købmandsgårds stadsestue. Når man stuvede dem lidt sammen, kunne der være 67 - og de blev fyldt alle. Ja min søde mand og min søn måtte pænt stå op. De havde jo ikke betalt for billetten. Og der skulle jo være en stol til Poul Kinafarers tiptiptipoldebarn, som var kørt fra Ålborg til Faaborg for at høre historien. Så fik han også hilst på sine kusiner fra København, der også var kommet til Faaborg. Sæsonen sluttede i fuld sol og 55 svedende publikummer, der hørte om købmanden Ploug, som netop havde boet i den købmandsgård, hvor jeg fortalte historien. Efter så fantastisk en startsæson er det klart, at jeg gerne ville fortsætte successen. Så denne sommer gør jeg det igen. 6 fortællinger om 6 forskellige befolkningsgrupper fra Faaborg. Vi starter med hekse, tyveknægte og andet skidtfolk, fortsætter med historier om byens jødiske befolkning, om kunstnergruppen 'Fynboerne', om fremskuende mænd, der fik jernbanen til byen, om søfolk, der rejste på langfart, og endelig om storvildtjægeren fra Damsboskovene - en repræsentant for godsejerklassen. Mine gæstefortællere er Kari Brinch, Vigga Bro, Thorstein Thomsen, Lise Marie Nedergaard, Aske Ebbesen og Pernille Stockfleth. Jeg glæder mig!